"Sig altid NEJ!"
Sådan undgår du at blive fuppet - på Internettet
Inden man bestemmer sig for at tegne en annonce:
- Sørg altid for at checke internet tjenesten
grundigt.
- Lad være med at bestille eller betale for
annoncering eller optagelse i medier, du ikke kender - eller medier,
som ikke vil udlevere prisliste og udførligt materiale om produktet
etc.
- Spørg til statistikken – internetmediet har
gode muligheder for at optælle f.eks. antal af unikke besøgende.
- Overvej først værdien af optagelsen. Ville du
selv søge oplysninger via det medie? Hvis ikke, så er chancen lille
for at andre ville gøre det.
Når du bliver kontaktet af en telefonsælger:
- Få altid en skriftlig bekræftelse på alle
relevante oplysninger, der er oplyst i telefonen.
- Bed altid om telefonsælgerens navn samt
firmanavn og telefonnummer, så du kan tage kontakt, hvis du får
tilsendt uønskede breve eller fakturaer.
- Bekræft ikke virksomhedsoplysninger via mail,
fax eller lignende med mindre man har bestemt sig for at blive
optaget.
Øvrige forholdsregler:
Har du ikke bestilt - og ønsker du ikke at købe –
en optagelse, bør du skriftligt afvise betaling med angivelse af,
hvorfor du afviser (klik her for forslag til brevtekst). Du kan evt.
returnere kopi af fakturaen med brevet.
OBS! Husk at beholde faktura originalen og kopi af brevet for evt.
senere henvendelse fra annoncehajen.
Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke
betales "bevidstløst" - det bedste er, at én bestemt person
ser/attesterer alle regninger.
Hvis du føler dig snydt, så lad være med straks
at betale, også selvom du er blevet fuppet til at bestille annoncen
eller til at skrive under. Søg først råd hos f.eks. din
brancheforening.
Sådan tjekker du den virksomhed der vil sælge dig
en annonce:
Desværre er det ikke muligt at lave en
negativliste over useriøse annoncefirmaer. Men her er et par tips
til, hvordan du hurtigt kan tjekke en virksomhed.
- Slå virksomhedens navn op på
www.google.dk På
den måde kan du finde frem til andre, der eventuelt har haft en
dårlig oplevelse med denne virksomhed.
- Tjek den pågældendes virksomheds hjemmeside.
Virker den seriøs og er den pengene værd?
- På
www.fdim.dk kan du
undersøge, hvor meget/lidt trafik der er på hjemmesiden. Finder du
ikke den pågældende virksomhed her, er de ikke medlem af Foreningen
af Danske Internet Medier, og dermed ikke underlagt fdim´s etiske
regler.
- Trykte mediers oplag kan tjekkes på Dansk
Oplagskontrols hjemmeside:
www.do.dk.
- Følg med på
www.unfairpris.dk
- Oplysnings- og debatforum om unfair priser og "annoncehajer" i
Danmark.
- HK, som jo varetager kontoransattes
interesser, har en hjemmeside, hvor tidligere ansatte hos visse
forlag og internetportaler kommer til orde med historier om, hvordan
de har oplevet uacceptable arbejdsforhold i virksomhederne. Siden
kan findes på
www.b.hk.dk.
-
Hajnettetforum.dk,
Her kan ofre for annoncehajernes forretningsmetoder stille spørgsmål
til andre ofre eller udveksle erfaringer med hinanden.
Du kan i øvrigt altid kontakte en af
initiativtagerne til denne side, hvis du er i tvivl, har
spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med ”underligt
annoncesalg”.
|