Forsiden    
Annoncehajernes
fremgangsmåde
     
Er du i farezonen?    
Undgå at blive fuppet
 - på Internettet
 
Undgå at blive fuppet
- i trykte medier
Reglerne
Standardafslag

Logo download

 

   
 
Sådan undgår du at blive fuppet i trykte medier

"Sig altid NEJ!"
Sådan undgår du at blive fuppet - trykte medier

Inden man bestemmer sig for at tegne en annonce:

  • Sørg altid for at få tilsendt et eksemplar af mediet.
     
  • Lad være med at bestille eller betale for annoncering eller optagelse i medier, du ikke kender - eller medier, som ikke vil udlevere prisliste og udførligt materiale om oplag, målgruppe etc.
     
  • Spørg til oplagstallet (oplagskontrol).
     
  • Overvej først værdien af optagelsen. Ville du selv søge oplysninger via det medie? Hvis ikke, så er chancen lille for at andre vil gøre det.

Når du bliver kontaktet af en telefonsælger:

  • Få altid en skriftlig bekræftelse på alle relevante oplysninger, der er oplyst i telefonen.
     
  • Bed altid om telefonsælgerens navn samt firmanavn og telefonnummer, så du kan tage kontakt, hvis du får tilsendt uønskede breve eller fakturaer.
     
  • Bekræft ikke virksomhedsoplysninger via mail, fax eller lignende, med mindre du har bestemt dig for at blive optaget.

Øvrige forholdsregler:

Betal ikke før publikationen med din annonce er udkommet. Ifølge forbrugerombudsmanden må der ikke udsendes faktura, før mediet er udkommet. Fakturaen skal fremsendes sammen med et eksemplar af det medie, du har annonceret i.
OBS! Bed om at få tilsendt hele bogen/avisen frem for en kopi af annoncen. Det er let at snyde med en kopi af en enkelt side!

Har du ikke bestilt - og ønsker du ikke at købe – en optagelse, bør du skriftligt afvise betaling med angivelse af, hvorfor du afviser (klik her for forslag til brevtekst). Du kan evt. returnere kopi af fakturaen med brevet.
OBS! Husk at beholde faktura originalen og kopi af brevet for evt. senere henvendelse fra annoncehajen.

Indfør arbejdsgange i firmaet, så regninger ikke betales "bevidstløst" - det bedste er, at én bestemt person ser/attesterer alle regninger.

Hvis du føler dig snydt, så lad være med straks at betale, også selvom du er blevet fuppet til at bestille annoncen eller til at skrive under. Søg først råd hos f.eks. din brancheforening.

Sådan tjekker du den virksomhed der vil sælge dig en annonce:

Desværre er det ikke muligt at lave en negativliste over useriøse annoncefirmaer. Men her er et par tips til, hvordan du hurtigt kan tjekke en virksomhed.
  • Slå virksomhedens navn op på www.google.dk På den måde kan du finde frem til andre, der eventuelt har haft en dårlig oplevelse med denne virksomhed.
     
  • Tjek den pågældendes virksomheds hjemmeside. Virker den seriøs og er den pengene værd?
     
  • www.fdim.dk kan du undersøge, hvor meget/lidt trafik der er på hjemmesiden. Finder du ikke den pågældende virksomhed her, er de ikke medlem af Foreningen af Danske Internet Medier, og dermed ikke underlagt fdim's etiske regler.
     
  • Trykte mediers oplag kan tjekkes på Dansk Oplagskontrols hjemmeside: www.do.dk.
     
  • Følg med på www.unfairpris.dk - Oplysnings- og debatforum om unfair priser og "annoncehajer" i Danmark.
     
  • HK, som jo varetager kontoransattes interesser, har en hjemmeside, hvor tidligere ansatte hos visse forlag og internetportaler kommer til orde med historier om, hvordan de har oplevet uacceptable arbejdsforhold i virksomhederne. Siden kan findes på www.b.hk.dk.

Du kan i øvrigt altid kontakte en af initiativtagerne til denne side, hvis du er i tvivl, har spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med ”underligt annoncesalg”.